“SE MULIGHEDER I STEDET FOR UMULIGHEDER”
Jens Haubek
Jeg tror på, at vi mennesker er her på jordkloden for skabe, udtrykke og udvikle os og lære henad vejen.
Vi er alle født med utallige talenter og evner, sikkert mange flere end vi aner, og formålet er at udfolde og give af de talenter. Gør vi det, lever vi et liv med størst mulighed for glæde og tilfredsstillelse. Det er tydeligt, hvor livsbekræftende og stimulerende det er at få ideer og virkeliggøre dem, især når vi gør det sammen.
Frigør dig selv og din kreativitet nu: http://www.jenshaubek.dk/workshop/
Foto: Michael Elmkjær
Hvis vi derimod ikke bruger og udvikler det kæmpe potentiale, vi alle som en er født med, men i stedet holder igen på følelser og ideer, kan vi blive syge på diverse mulige måder. Så lykkes livet ikke for os. Vi kan blive indestængte og bange. Et liv uden udvikling er et zombieliv.
Som jeg ser det, er det en folkesygsom at holde igen på følelser og lyster.
Især den “farlige”, misforståede og udstødte VREDE! Resultatet bliver dårlig kommunikation både med os selv og med hinanden.
På to år gik jeg fra A4 til →
Vi har simpelthen lært at holde igen på os selv som ganske små, hver gang vi fik at vide, at vi ikke måtte græde, larme, grine højt, slås, være vrede og sige fra, men skulle opføre os ordentligt! Vi skulle med andre ord opføre en rolle, som en skuespiller på teatret, der foregiver at være en anden karakter, end den de er. For hvis vi ikke gjorde det, så….! Ja hvad så? Jo så fik vi ikke den kærlighed og beskyttelse, som er livsvigtig for udvikle et sundt selvbillede og en sund selvfølelse i de tidlige år.
Vi har lært det af omgivelser, der også har lært det, og som ikke er blevet tilstrækkelige bevidste til at gøre det anderledes.
Selvom det dog går bedre og bedre!
Derfor føles det så skide skræmmende at begynde og udtrykke vores dybeste følelser. Nemmere er det at drukne dem i drugs fra dulmeindustrien, der tæller alt fra sukkerfabrikker til medier og medicinalbranchen.
Eller vi finder vores egne veje gennem at pine vores kroppe eller underlægge os psykisk misbrug.
Jeg har selv holdt mit udtryk tilbage i mange år. Selvom jeg har spillet musik, lavet masser af tv og været kreativ på mange måder, har jeg bare haft lyst til så meget mere, men har mere eller mindre bevidst valgt at holde igen.
Pis altså!!!
I 2013 fik jeg nok! Jeg var aldrig rigtig glad, og jeg kunne mærke at noget pressede sig på indefra. Jeg ville finde ud af, hvorfor pokker jeg holdt igen, og hvad der skulle til for at give slip. Så jeg kvittede fast arbejde, solgte bolig og bil og forlod min komfortzone, på eventyr i frygtens og muligheders land.
Og så skete der noget.
Læs mere om det her http://www.jenshaubek.dk/om/
→ til 2.5m x 4.5m
Foto: Erling Skov Madsen
Det er nu min store passion at hjælpe dem, der ønsker at blive bedre til at udtrykke sig og få hul igennem til sig selv.
Se her: http://www.jenshaubek.dk/workshop/
“You find your voice by using it”
Kyle Cease, amerikansk standup komiker
Der kan være alle mulige gode grunde til, at vi har lært at lukke i, men der er ikke en ENESTE god grund til ikke at begynde at leve NU og udtrykke sig frit!
Mit budskab til alle kan råbes sådan her:
Du skal UDTRYKKE dig, så du sætter dit AFTRYK og giver dine gaver til verden i form af INDTRYK! Brug din stemme! Du bliver GLAD af det!
Det kaldes AT LEVE.