Kæmpetegning med børn

Vil du tegne og høre en god histore?
Har jeres børnehave lyst til at være med til at lave en kæmpetegning?

Jeg kommer med papir og farver. Vi finder hurtigt ud af, hvad vi skal lave, måske en kæmpe fantasiflyver, en stor by eller en robotfest eller måske det hele på en gang! Alle kan være med, og det er lige meget, hvordan man tegner. Bare det er sjovt!


Den her har jeg lavet alene, men I kan se at jeg elsker farver! 

Så breder vi papiret ud ca. 2x3m, eller hvad der nu er plads til. Ingen sko!
Og så går vi i gang. Imens fortæller jeg en historie, om det vi tegner, som jeg finder på undervejs. Det ideelle antal børn er mellem 5 og 10.

(De voksne må også godt, hvis de tør!)

Når tegningen er færdig, skriver vi navn på, og I kan hænge den op eller måske klippe den i stykker og lave den til et puslespil.

Vi tegner ca en time, eller hvor længe vi kan koncentrere os.

Det handler om at tegne, fordybe sig, skabe sammen og have det sjovt, så længe energien er der.

Er der nogen, der bare sige ubetinget JA til at tegne, er det børn. Giv dem en blyant eller en tusch, og de går i gang. Jeg har arbejdet sammen med flere børn, og det er en fornøjelse. De har simpelthen bare lyst til at tegne, og det har jeg også.

Pris: 750,- for en time incl. materialer.